Watch winder guide.

VÆLG DEN RIGTIGE WATCH WINDER

LuxBoks har lavet en guide til hvordan du hurtigt og enkelt finder frem til den urbevæger /watch winder, der passer til dine ure. 

  1. Næsten alle selvoptrækkende mekaniske armbåndsure har "winding limiters" indbygget, der forhindrer mekanismen i at blive ødelagt ved for meget optræk/for mange bevægelser. Derfor er antallet af bevægelser/rotationer (TPD) i en watch winder ikke så væsentligt. Blot vælg det antal TPD, der er tilstrækkeligt for at holde dit ur igang. I de fleste tilfælde vil mellem 750 og 1500 TPD være nok og der er jo ingen grund til at belaste watch winder eller "stresse" uret unødigt. Men husk altid, at tjekke dit urs brugervejledning. For nogle ures vedkommende anbefaler producenten et maksimalt antal TPD og/eller, at man kun anvender bevægelser i en retning, f.eks. med urets retning.

  2. Mål omkredsen af dit håndled (stramt mål) eller den indvendige omkreds af dit ur med urremmen/urkæden spændt. Sammenlign herefter målet med specifikationerne på urbevægerens urholder/urpude. Tjek også urets diameter og remmen/kædens bredde i forhold til de oplysninger, der angives om watch winderen. Således sikrer du dig, at der er plads og mulighed for at fastgøre det enkelte ur i den pågældende watch winder.

                                                                                             Mål omkreds på håndled

  3. Stort set alle watch windere får strøm til driften fra en adapter, der tilsluttes en 230V stikkontakt. Hvis du vil have mulighed for, at din ur winder kan fungere uden adgang til elnettet skal du vælge en model med supplerende batteri drift. Det kan f.eks. være gavnligt til placering i sikkerhedsboks/pengeskab, på rejser eller ved strømafbrydelser. Eller du kan vælge en separat batteriadapter som kan anvendes til batteridrift af mange af de watch winder modeller på markedet, der alene har 230V tilslutning. 

  4. Vælg en watch winder type hvor der er 1 ur monteret i hver urholder/motor. Så undgår du at dine ure beskadiger hinanden når urholderen drejer rundt. Det kan ske, at urene støder på hinanden når der er monteret 2 ure på den samme udholder. Ved at have 1 motor til hvert ur belaster du også motoren mindre og forlænger derved dens levetid.

                                                                                 Undgå watch winder med 2 ure på 1 motor

  5. Der findes meget få urmodeller/urmærker på markedet (såkaldte semi automatiske ure), hvor en traditionel watch winder, der drejer uret rundt ikke kan yde tilstrækkelige bevægelser til at holde uret i gang. Det kan f.eks. være et Omega eller TAG Heuer ur, hvor optræk udelukkende kan ske ved bevægelser af armen/hånden når uret bæres på håndleddet, dvs. at uret heller ikke kan trækkes op ved at dreje ur kronen.
    Er du i tvivl om hvilken type ur du har og om du kan benytte en watch winder bør du tjekke brugervejledningen til dit ur eller kontakte producenten.

  6. Har du behov for yderligere hjælp til, at foretage dit endelige valg af watch winder er du altid velkommen til at kontakte os. Skriv til os på info@luxboks4you.com, så besvarer vi dig indenfor 24 timer. Mellem kl. 10 og 14 på hverdage er det normalt også muligt, at få hjælp på telefon 30205062.

Køb trygt og sikkert din watch winder hos Luxboks.dk. Du har altid GRATIS fragt, 30 dages fortrydelsesret, e-mærket godkendelse og sikker betaling. Og selvfølgelig også minimum 2 års reklamationsret.